top of page

Hvorfor JP Biotop?

JP Biotop er kendetegnet ved stort gåpåmod, udtalt ærlighed i opgaveløsningen samtidig med en vilje til at gå længere og gå mere igennem for hver en opgave. Jan er idérig og opfindsom, og kommer ofte frem til originale løsninger sammen med  kunderne. 

Biotop betyder for øvrigt levested eller voksested, hvilket jeg håber, at netop jeres opgave vil være med til at understøtte.

 JP Biotop har altid haft et skarpt øje for naturens små juveler. Uanset hvor i landet, uanset hvilken naturtilstand, kan der næsten altid vrides et eller andet sjovt naturelementer ud til glæde og begejstring.  JP Biotop tilbyder mange års ekspertice i naturovervågning, botanisk og ornitologisk.

sortstrubet bynkefugl kan være et lyspunkt

Jeg har mange års erfaring i at få alle i øjenhøjde med naturen. Antallet af afholdte ture tælles i 100+ og tilbagemeldingerne er positive eller meget positive. Børn, unge, midaldrende, familier og ældre - også med udfordringer på førligheden - har alle en mulighed for at blive mere dus med dyr, fugle og planter, og få et godt grin med på turen. Vi tilpasser altid turen efter publikummet, og ikke omvendt.

JP Biotop holder et vågent øje med naturen

Måske har du bemærket det? Landbrugslandet er ved at være tømt for græssende husdyr og åndehuller for den lille smule opkvikkende fauna af gulspurve, bomlærke, viber og agerhøns. De ikke-dyrkede arealer er skrumpet ind, fjernet eller ligger ganske enkelt uelsket hen. JP Biotop elsker gravhøje, sten- og jorddiger, kirkegårdsnatur og vejkanter. For de giver os alle en umiddelbar natur, som alt for mange savner eller har for langt til. Lad JP Biotop kortlægge, værdsætte og pleje, eller i det mindste give gode råd om plejen fremover.

Disse træer blev plantet for knapt 200 år siden men er ikke beskyttet af nogen naturlov
bottom of page